Tag med os på meditations retreat
Nogle af vores meditationsrejser lægger vægt på stilhed og fordybelse, nogle arbejder med en mere luksuriøs selvpleje, mens andre igen har en mere spirituel kant. Fælles for dem alle er dog de mange redskaber, du kan tage med dig videre i tilværelsen. Fælles for dem er, at de forandrer dig — på kort og lang sigt.
Tag vare på dig selv, og tag med os på retreat. Vi glæder os til at få det bedste frem i dig.
Meditationsretreats til dig
SVERIGE
ReCharge meditationsretreat
For alle, der interesserer sig for meditation, og det meditation kan. Uagtet om du har årevis af erfaring med meditation, eller du er helt ny og søgende efter meditationsredskaber.
Pris fra: 6.000 kr.
BHUTAN
Meditationsretreat
Helt uforstyrret ligger det lille kongedømme klemt inde mellem Kina og Indien midt i Himalayabjergene. Bhutans placering midt i denne maleriske natur gør landet til noget helt særligt.
Pris fra: 42.000 kr.
BALI
På rejse med sjælen
En helt særlig spirituel rejse til dig, der vil transformere dit liv på en måde, der inkluderer en bevægelse i såvel krop, sind som ånd. Du vækkes på rejsen på de områder af livet, der higer efter lys og næring.
Pris fra: 21.500 kr.
DANMARK
Mind and Movement retreat
Gennem en holistiske tilgang til krop og sind, får du på dette retreat en større forståelse for din krop og dig selv som menneske. Med fordybelse i B:A:M træning, yoga, meditation og nærende kost har du mulighed for at være med på et retreat, der giver dig mere velvære og udvikler dig som menneske. Du får chancen for at stoppe op og mærke dig selv på en ny måde.
Pris fra: 5.959 kr.
JORDAN
Digital Detox
Træk stikket – og tag bestik af tilværelsen. På digital detox i Jordans spektakulære ørken kan du lade batterierne op på en enestående måde. Forvent, at du kommer hjem med rygsækken fuld af redskaber til en bedre hverdag.
Pris fra: 21.800 kr.
PIEMONTE
Kærlighedsretreat
Et retreat for par. Trænger du og din partner til et åndehul i en travl hverdag, hvor I får ladet batterierne op og bliver mindet om, alt det I værdsætter hos hinanden? Mette og Peter Junker inviterer 6 par med til et eksklusivt retreat i Piemonte – et af de smukkeste steder i Europa. I kan se frem til 5 dages ren forkælelse for krop, sind og sjæl med et spændende og meningsfuldt program bygget op omkring personlig udvikling, meditation og italiensk livsnyderi. Vi taler kærlighed og ikke parterapi.
Pris fra: 16.900 kr.
PORTUGAL
Yoga & mindfulness retreat
Portugal er vidunderlig uspoleret natur, som vil favne og åbne op for dit sande selvopladende selv.
Tag med Anne & Sussanne til smukke Portugal og oplev det bedste fra både yoga & mindfulness i ét roligt og selvopladende retreat.
Pris fra: 16.500 kr.
Find ro og indre balance på et meditations retreat
Ordet retreat betyder retræte; en tilbagetrækning. Og det er lige netop, hvad det er. Vi trækker dig ud af din hverdag og vante rammer, væk fra stress, pligter eller presset fra dine og verdens forventninger. Vi trækker dig ud af larmen, og sammen trækker vi os tilbage. Til indre ro og rolige omgivelser, fordybelse, zen, et lavt tempo og en mere naturlig tilstand for sjælen. Din indre kerne er kernen i vores meditationsophold.
Forestil dig en dag, hvor din kalender er ryddet for drænende krav og aftaler. I stedet starter dagen med morgenmeditation og et fokus af din energi. Herefter er der god tid til en sund og nærende morgenmad, som langsomt glider over i forskellige aktiviteter, som har fokus på din bevidsthed. En god frokost, lidt afslapning i de inspirerende rammer, mere meditation og arbejde med dit selv. Måske en spa- eller kropsbehandling, inden den står på god mad og mere meditation.
Hvorfor skal jeg vælge et meditationsretreat med Zen Luxury Travels?
Vi udvælger vores destinationer nøje, og vi har et tæt samarbejde med lokale hoteller, behandlere og instruktører, som alle kan bidrage med noget ganske særligt. Det er nemlig luksusrejser, vi tilbyder. Måske ikke i klassisk forstand med overdådige pools og guld på badeværelserne, for det er en anden type luksus, vi tilbyder.
Enestående omgivelser, eksklusive hoteller i armslængde fra masseturismen og ikke mindst danske og lokale instruktører og behandlere, som er med til at bevæge branchen fremad. Det er, hvad du kan forvente, når du rejser med Zen Luxury Travels.
Vi er kompromisløse, når det kommer til kvaliteten, og vi ser frem til at vise dig, hvorfor vi er de førende i feltet.
Hvad er et meditationsretreat?
Meditation handler om at skabe rum til dig. Et åndehul, hvor du kan få pulsen ned og finde dit fokus. Det mentale frirum kan for nogle mennesker kræve, at de fysiske rammer er tilsvarende fredelige.
For nybegyndere kan et retreat være startskuddet til at komme godt i gang med gode meditationsvaner. Et sted, hvor du med kyndig vejledning kan lære at finde ind til dit indre fokus. For det kan være svært at omstille sig fra en travlhedstankegang til den nødvendige tomhed. Det kan fred og en ændring i de fysiske rammer hjælpe dig med.
For de øvede kan et retreat være med til at skubbe til din udvikling. At du opnår dybere indsigter eller lærer nye teknikker. Det er også altid inspirerende at mødes med ligesindede over fælles interesser, og der er ofte store udbytter at hente i erfaringsudveksling. Endelig er der roen og de rare rammer, som er lige så vanedannende for de garvede såvel som begynderne.
Roen og plads til fordybelse er i høj grad kernen i et godt meditationsretreat. Her skal du nemlig ikke andet end at fokusere på det væsentlige; dit indre.
Hvad er meditation, og hvad kan det bruges til?
Du vil opleve et dig i bedre balance. Med mere overskud og bedre humør. Et større fokus og en nyfunden evne til at sortere støjen fra. Du vil nemlig opleve, at mange af dine bekymringer kommer til at virke mindre eller ligefrem ligegyldige, når du mediterer.
Med de rationelle og vestlige briller på ser meditation faktisk lige så attraktivt ud, som det gør med de åndelige. Der er beviseligt mange fordele for krop og sind i den gamle, østerlandske praksis. Meditation kan sænke dit blodtryk, systolisk såvel som diastolisk, og der er mange eksempler på, at blodtrykspatienter har kunnet erstatte medicin med meditation.
Det skyldes især, at meditationsteknikker kan gøre underværker mod stress og forhøjede kortisol-mængder i blodet. Derfor er mindfulness og meditation ofte redskaber, stressramte får til at forbedre deres situation. Og det virker. Derfor er er der mange positive historier om patienter med stress, depression, angst og søvnløshed, som har fået bedre tilværelser via meditationens mirakler. De får simpelthen sænket kortisolniveauet i kroppen.
For folk, der lider af søvnløshed, er meditation ofte en vej til gode nætter. Roen i kroppen og kontrollen med tankemylderet efter en god aftensession gør det simpelthen lettere at falde i søvn. Endelig har meditation en positiv, forebyggende effekt mod demens og alzheimers.
Meditation og stress
Forhøjede mængder af stresshormoner kan nemlig føre til en lang række alvorlige helbredsproblemer, som en stressramt hjerne ikke har brug for at få remset op. Den har til gengæld brug for at få det bedre – og gerne i en fart.
Er du stressramt, og ønsker du at få det bedre med meditation frem for medicin, kan vi naturligvis hjælpe dig med en rejse målrettet formålet. Vi anbefaler, at du kontakter os, og så får vi en snak om din situation. Så finder vi et ophold, der matcher din tilstand og situation.
Meditation eller mindfulness?
Mindfulness handler om bevidsthed og tilstedeværelse. En bevidsthed om dig selv, dine tanker, dine følelser og din opførsel. Ved at være bevidst kan du fjerne støj, tvivl og andre distraktioner – og til gengæld være helt og aldeles til stede i nuet. Mindfulness kan opnås hele tiden ved blot at dyrke bevidstheden om dig selv og dine tanker, og det er et fantastisk redskab mod stress.
Meditation er til gengæld en handling, som kræver mere dedikation. En handling, som kræver tid og fordybelse. Hvor mindfulness arbejder med bevidstheden om noget, handler meditation om at fjerne noget, faktisk alt, fra bevidstheden. Hvor mindfulness kan bruges akut, er meditation en mere bagvedliggende størrelse.
De to er som sagt nært beslægtet, og mindfulness kan bruges til at forbedre din meditation – og vice versa. Det er også derfor, at vi ofte berører begge dele på vores retreats.
Book et meditationsretreat
Tag kontakt til os – så skaber vi en enestående meditationsrejse til dig.
KONTAKT OS
SÅDAN BESTILLER I EN REJSE
Kontakt os
Ring på 61 16 30 14, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os"
ØNSKER OG GODE RÅD
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
I FÅR EN REJSEPLAN
Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
REJSEN LÆGGES FAST
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
VI HOLDER KONTAKT
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.