Sri Lanka
Tag på rundrejse
på Sri Lanka
Giv dig selv en fantastisk og inspirerende oplevelse. Kombinér dit Power Retreat med en rundtur på Sri Lanka
Sri Lanka er en sjælden og uspoleret perle, der byder på mange forskelligartede oplevelser. Det er et under, at der ikke kommer flere turister. At rejse rundt på Sri Lanka er fantastisk. Med storslået natur, spændende kulturelle oplevelser og dejlige strande har Sri Lanka det hele!
Forlæng dit Power Retreat med en rundrejse på Sri Lanka. Vi skræddersyr turen efter dine ønsker. Du får din egen private chauffør, som samtidigt bliver din personlige guide under turen. Lokalbefolkningen på Sri Lanka er altid venlige, smilende og hjælpsomme. De bidrager til den fantastiske oplevelse.
Sri Lanka har otte seværdigheder, som er optaget på
UNESCOS Verdensarvsliste. Vi anbefaler, at du besøger så mange af dem som muligt på din rundtur. Du kan opleve alle sider af den storslåede ø, der både har regnskov, savanne og højland med smukke teplantager.
Ønsker du en mere rolig ferie, hvor du slapper af med sol og strand, kan vi naturligvis også arrangere det. Vi samarbejder med en række hoteller på tværs af øen, som vi har udvalgt.
Vi kan enten forlænge dit Power Retreat, eller vi kan skræddersy din drømmerejse til Sri Lanka. Vi glæder os til at arrangere din drømmerejse.
Der har været så mange forskellige indtryk at fordøje. Ikke mindst den smukke og varierede natur og det overdådige dyreliv – visse steder var det som at være i zoologisk have… bare uden bure! Hundredevis af elefanter, peberfugle, krokodiller, varaner, bjørne, aber, vildsvin, bøfler, isfugle etc. etc. Desuden interessante kulturoplevelser, en venlig befolkning, dejlig mad og gode hoteller. Vi var inden rejsen spændt på, hvordan det ville være at rejse rundt i en lille bil med et fremmed menneske i 17 dage. Her blev vi bestemt heller ikke skuffede. Vores guide/chauffør var både godt selskab og meget vidende om både natur og kultur. Og i øvrigt en god chauffør. Vi fik et fint venskab undervejs, og han fortalte gerne om sit eget liv og dagligdagen på Sri Lanka, som man jo ellers ikke altid kommer så tæt på som turist.
KONTAKT OS
SÅDAN BESTILLER I EN REJSE
Kontakt os
Ring på 61 16 30 14, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os"
ØNSKER OG GODE RÅD
Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
I FÅR EN REJSEPLAN
Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
REJSEN LÆGGES FAST
Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
VI HOLDER KONTAKT
I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.