Niraamaya Kovalam, Kerala, Indien

Wellness- og ferieparadis i ayurvedaens Kerala

Spa for sundhed og sanser

FORKÆL DIT LIV MED ÆGTE FERIESTEMNING, SPABEHANDLINGER, AYURVEDA OG INDIVIDUELLE SUNDHEDSPAKKER I KERALA. TAG BARE FAMILIEN MED!

Ved Kovalam i det sydlige Indien ligger Niraamaya Surya Samudra som et lille paradis oven for en gylden sandstrand, der forkæles med guddommelige solnedgange.

Fra hotellet ser du ud over Det Indiske Ocean med den uendelige horisont. Samtidig giver et ophold på Niraamaya Surya Samudra dig mulighed for at se ind i dig selv og udvide din egen horisont i forhold til sundhed, livsstil og velvære.

Niraamaya Surya Samudra er medlem af Relais & Châteaux, en udsøgt sammenslutning af gourmet restauranter og boutique hoteller.

Kerala er historisk set et af centrene for verdens ældste alternative behandlingsform, Ayurveda, hvilket du kan nyde til fulde på Niraamaya Surya Samudra enten i enkeltstående spabehandlinger eller i sundhedsforløb skræddersyet til dig og dit liv.

Den vidunderlige spa tilbyder en unik kombination af traditionelle og moderne behandlinger, hvor både dit sansesystem og den spirituelle dimension stimuleres. Her henter du ny energi og styrke i den autentiske ayurvedas holistiske healing, i Østens traditionelle massager og i moderne terapier.

FÅ DIT PERSONLIGE AYURVEDA SUNDHEDSPROGRAM I KERALA

  • Ayurveda
  • Spa & wellness
  • Detox & Udrensning
  • Afslapning og genopbygning
  • Vægttab
  • De-stress
  • Knogler & led

FÅ HJÆLP TIL DIN PERSONLIGE REJSE TIL KERALA

Ring til os, og lad os hjælpe dig med at sammensætte det helt rigtige program til dig på Niraamaya Surya Samudra.

Zennie Bonde

Zennie Storm
Bureauchef
Tlf. 28 29 54 16

KONTAKT OS →

Videoer

Niraamaya Private Residences

Guest experience

Rasayana – afslapning og genopbygning

Få skræddersyet dit Relax & Rejuve-program efter den traditionelle Rasayana-terapi, der giver naturlig sundhed og indre følelse af velvære. Programmet er på minimum 5 dage og fastlægges i detaljer for dig efter samtale med ayurvedisk læge.

Du plejer og styrker din krop med 90 minutters ayurveda-terapi og en times yoga hver dag samt indtag af urtemedicin. Terapierne virker beroligende og afstressende og hjælper med at give en smukkere hud. Sundere, roligere, smukkere … og alt sammen i de skønneste omgivelser i Kerala.

Panchakarma – renhed og detox

Et avanceret sundhedsforløb, der kræver mindst 14 dages ophold. Din krop udrenses for toksiner, og dine energier bringes i balance i et ayurvedaforløb med tre stadier suppleret af diæter og sund livsstil. Forløbet fastlægges efter detaljeret konsultation med lægen.

Det forberedende stadie på 3-5 dage renser din krop gennem diæt, ghee eller olier, massager og dampbade. Det andet stadie indeholder 5 behandlinger for dybdegående udrensning. Der kan i et par dage opstå ubehag i form af opkast og diarre, men du ved hele vejen, at det er en investering i et bedre og sundere liv, og Niraamaya Surya Samudras erfarne terapeuter ved præcis, hvad de gør.

Sidste stadie er genopbygning af en nok udmattet krop og sjæl. Gennem kost, behandlinger og vejledning sikrer du dig her det fulde udbytte af din store indsats – også på langt sigt.

Vægttab med udgangspunkt i dag

I følge ayurveda handler det at tabe sig ikke om at sulte sig, men om at afbalancere kost og fedtforbrænding.

I Slim Body-programmet nyder du dagligt 1½ times ayurveda-massage suppleret af en times yoga, urtemedicin og en specifik diæt for dig. Det mere omfattende Executive Weight loss-programmet går endnu videre med både mængden og arten af behandlinger, der også omfatter udrensning. Tal med os om det rigtige program for dig.

På Niraamaya Surya Samudra sker alt efter grundig samtale med ayurvedisk læge. For at få det fulde udbytte, anbefaler vi minimum 14 dages ophold. Behandlingerne er effektive, men resultaterne varierer fra person til person baseret på kroppens sammensætning, hormonelle ubalancer og genetiske faktorer.

De-stress

Som med vægttab kan du vælge mellem den mindre, men stadig meget effektive pakke, og et markant mere omfattende program alt efter dine udfordringer.

Med Ayurveda Stress and Strain Buster opnår du en effektiv genopbygning af krop, sind og sjæl fra det daglige stress og jag gennem ayurveda-terapi, yoga og meditation.

Det 7-dages program Corporate Stress Management er til dig, der føler, livet er ved at tage dig som gidsel. Ayurveda viser dig vejen til et stress-frit liv i balance ved hjælp af teknikker og en omfattende liste af velgørende terapier, der udrenser toksiner, forbedrer blodcirkulation og fjerner negativ energi og søvnløshed. Tal med os om det rigtige program for dig.

Knogler & led

Dette lindrende og forebyggende behandlingsprogram er til dig, der f.eks. lider af smerter i nakke eller lænd eller andre følgesmerter grundet problemer i muskler, knogler og led.

Behandlingen inkluderer traditionelle massager, anvendelse af varme medicinske poser, intensiv oliebehandling, medicinske bade og urtemedicin suppleret af daglig yoga.

Skønne værelser og villaer

Niraamaya Surya Samudra tilbyder en række indkvarteringsmuligheder fra lyse og smukke værelser på 46 m2 over suiter til bungalows og villaer på op til 84 m2 med enestående havudsigt. Her er også en fantastisk familievilla med spisestue, dagligstue, tekøkken og have med privat plunge pool. Her har du og familien over 400 m2 for jer selv.

Restauranten serverer både ayurvedisk, vegansk kost og international mad, vin, øl og drinks. Alt er inkluderet bortset fra alkoholiske drikke. Der er blot 25 minutter til Trivandum lufthavn, og kun 5-10 minutters kørsel til Kovalams shopping.

Forlæng opholdet med en rundrejse i Kerala

Du er meget velkommen til at forlænge dit ophold på Kerala, Indien

Kontakt os for at høre om de mange muligheder og kombinationer.

Kerala er det fredfyldte og frodige Indien, hvor højlandet er dækket af plantager med krydderier og teplantager med buske i uendelige og sirlige mønstre. I backwaters kan du sejle mellem rismarker og lokalliv, og Kochin byder på spændende historiske levn fra kolonitiden og de store opdagelsesrejser.

Sig til, hvis vi skal hjælpe dig med at arrangere ekstra oplevelser, nu du er dette skønne sted.

Det får du…

Når du vælger et sundhedsprogram på Niraamaya Surya Samudra, er alt inkluderet bortset fra alkoholiske drikke. Corporate Stress Management indeholder f.eks. følgende:

  • Fly t/r
  • Transport til/fra lufthavn
  • Ophold i valgte værelse eller villa
  • Personlig samtale med ayurvedisk læge
  • Spa fodbad (3 x 10 min.)
  • Shiromardhanam (afstressende hovedbundsmassage) (3 x 20 min.)
  • Havsalt scrub & polish (1 x 45 min.)
  • Aromaterapi massage (1 x 60 min.)
  • Abhyangasnana (oliemassage) (1 x 60 min.)
  • Shirodhara (behandling hvor olien langsomt
  • drypper ned i panden efterfulgt af hovedmassage) (2 x 30 min.)
  • Paadamardhanam (2 x 30 min.)
  • Ayurvedisk urte detox-terapi (1 x 60 min.)
  • Mukhalepam ansigtsbehandling (1 x 30 min.)
  • Yoga (3 x 60 min.)
  • Pranayama & Meditation (3 x 60 min.)
  • Reiki healing (1 x 60 min.)
  • Løbende tjek hos læge
  • Urtemedicin
  • Brug af alle faciliteter (pool, fitness mm)

Om stedet

Niraamaya Kovalam, Kerala, Indien

 

KONTAKT OS

SÅDAN BESTILLER I EN REJSE

Kontakt os

Ring på 61 16 30 14, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os"

ØNSKER OG GODE RÅD

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.

I FÅR EN REJSEPLAN

Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.

REJSEN LÆGGES FAST

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

VI HOLDER KONTAKT

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.

DU ER KUN ET ENKELT KLIK VÆK FRA DIN DRØMMEREJSE

Selected Value: 100000
Træk i slideren

Pin It on Pinterest

Share This